(AP, Multimediedesign, 2014; PBA, Digital Konceptudvikling, 2015). Global Senior Digital Media Strategist hos Siemens. 

Q & A:

DET OM KEA...

Q: Hvordan vil du beskrive KEA med ét ord?  
A: "Håndværk.
Jeg har lært mange ting i mit liv, også på min efterfølgende kandidatuddannelse. Men det var på KEA jeg lærte mit håndværk. Jeg kan kode, jeg kan lave grafik, jeg har pillet ved video, jeg har prøvet en masse håndværk af og udviklet mit eget."  

Q: Hvad var dit yndlingsmodul og/eller din yndlingsunderviser?
A: Min yndlingsunderviser var uden tvivl Brennan Young. Jeg tror ærlig talt han var alles yndlingsunderviser. Brennan underviste i kodning, men på en måde jeg aldrig har oplevet før. "Han beskrev det ikke som matematik, men som magi. Man kunne altid fange ham i snak med nogen om cybernetics eller accessibility, som var hans hobbyer på sidelinjen. Jeg var aldrig blevet så teknisk dygtig, som jeg er i dag, uden Brennan. De fleste undervisere jeg har mødt på KEA er lidt skæve og ”punk” typer. Jeg er stadig venner med flere af dem på Facebook, fordi vi virkelig connectede, især i forhold til mine senere undervisere på universitetet."

Q: Hvad er dit yndlingsminde fra KEA?
A: "En af mine yndlingsminder fra KEA var en samtale med selvsamme underviser Brennan til en fredagsbar på Lygten 16, hvor vi brugte en god time på at diskutere brugeroplevelsen ved et almindeligt vestligt toilet, inklusiv en cybernetisk gennemgang af de affordances et toilet har. Needless to say, så er toiletter håbløst indrettet og vi bør gentænke dem helt."

Q: Hvis du kunne gå tilbage i tiden og ændre en ting fra dine studier på KEA, hvad ville det så være og hvorfor?
A: "Hele vejen under en uddannelse bruger man så meget tid på at tænke på sin praktikplads og om man får de rigtige karakterer. Jeg har måske været heldig, men mine arbejdsgivere har været ret ligeglade med både karakterer og praktikplads. Men de har altid været mere interesseret i mine menneskelige kvaliteter: Er jeg nysgerrig, tør jeg udfordre mig selv? Det er noget man glemmer, at man særligt har mulighed for at øve sig i når man er under uddannelse. Nogen gange valgte jeg nogen projekter, hvor jeg kunne gøre det jeg var bedst til. Jeg ville ønske jeg havde valgt nogen flere, hvor jeg kunne gøre noget jeg var en idiot til. Bare fordi der ville være en chance for at lære noget nyt eller fejle totalt. Vi er ikke specielt gode til at fejle ude i erhvervslivet. Det kræver noget erfaring at gøre det, anerkende det og komme videre. Jeg ved godt, at det er sådan lidt en business floskel, men når du ser stædighed koste millioner af kroner i projekter der burde være droppet, så forstår du vigtigheden af det."

 

kea3 kea7

DET KARRIERE-RELATEREDE...

Q: Hvad var dit første job efter dimissionen fra KEA og hvordan fik du det? 
A: "I får lige den lange udgave: Jeg var studentermedhjælp hos Siemens i 3 år. Jeg arbejdede virkelig hårdt ved siden af studiet til en lav løn, ofte op imod 30 timer om ugen. Så da jeg endelig var ved at være færdig med studiet havde jeg en snak med min danske chef om mine muligheder fremad. Han sagde direkte til mig, at det ikke var en mulighed. Jeg var ærlig talt rimelig træt af Siemens på daværende tidspunkt. De var allesammen rigtig søde og jeg elskede mit arbejde, men alle de tyske Excel-ark sagde ”nej” til min fremtidige karriere på stedet. De ville gerne beholde mig, men ”computer says no”.
Jeg begyndte at tage jobinterviews andre steder, og det gik op for mig, at jeg faktisk havde en attraktiv uddannelse. Jeg kom til at sige højt til en frokost at jeg havde fået et tilbud fra et start up og samme dag ringede den nordiske kommunikationschef til mig, og sagde at hun nok skulle finde en løsning for de tyske Excel-ark, men jeg måtte love, at jeg ikke forlod Siemens. Så det endte med at jeg blev ansat i Oslo i stedet, for der var Excel-arket åbenbart okay med et ekstra ”headcount”, som det hedder i corporate.
Jeg synes den lange historie er vigtig, for den understreger, at selvom min karriere måske ser super checket ud på papiret, så er den også et produkt af rigtig meget hårdt arbejde og der har været øjeblikke, hvor jeg har følt mig super usikker. Jeg har fået rigtig meget ”nej”. Og det er vigtigt, at du vænner dig til tanken om, at forsøge flere gange og ikke lade det slå dig ud."

Q: Hvad ville du gerne være da du var yngre og hvordan passer det med det du laver i dag? 
A: "Da jeg var lille spurgte min far mig, hvad jeg ville være når jeg blev stor og jeg sagde altid bare ”rig”. Jeg har aldrig rigtig tænkt over at være betjent eller brandmand eller sådan noget. Jeg har altid bare tænkt, at jeg nok skulle finde noget, jeg var dygtig til og så bare være den dygtigste til hvad det nu end var. Indtil videre går det meget godt. Rig ved jeg ikke om jeg helt er endnu. Jeg fik lovet min far, at jeg ville købe ham en båd, når jeg ”blev rig” og der er vi dog ikke helt endnu."

Q: Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud som Senior Global Digital Media Strategist hos Siemens? 
A: "Bare lige til at starte med, så vil jeg lige understrege, at min jobtitel er totalt mærkelig. Den er et udtryk for, at der ikke rigtig findes en jobtitel for det jeg laver og et resultat af en brainstorm med min tidligere chef. Men måske hvis jeg beskriver min hverdag, så giver det et bedre indtryk.

08:00 – 09:15
Min dag starter typisk med at forberede noget analyse til vores morgenmøde klokken 9:00, som vi kalder ”The Hub”. Det er et slags morgenmøde for alle kommunikationsfolk i Siemens, globalt (mellem 100-200 mennesker alt efter dagen). Jeg arbejder i vores hovedkontor, deraf ”Global” i jobtitlen. Det er mit ansvar én gang om ugen, at præsentere noget data, de deltagende kan tage med sig i deres arbejde. For at give nogen eksempler, så har jeg analyseret, på baggrund af social listening data, hvornår de forskellige regioner holder sommerferie. Jeg har også analyseret hvor mange gange vi bruger et udtryk som ”Did you know” på vores sociale medier (vi var engang oppe på flere hundrede gange om måneden, inden jeg lavede analysen). Jeg har som udgangspunkt adgang til alle datasæt for vores digitale medier, inklusiv sociale medier, display, website og så vores store søgninger via ”social listening”. Deraf det der med ”Digital Media” i jobtitlen.

09:15 – 12:00
Jeg prøver normalt at være mødefri om formiddagen. Det er dels fordi jeg bruger den tid på at drive mine forskellige projekter frem. Blandt andet er jeg ansvarlig for at re-kontruere vores YouTube-kanal for tiden. Desuden har jeg ofte en modereringsvagt på vores sociale kanaler. Det har alle i vores team, der hedder ”Planning and Amplification”. Vi er ansvarlige for al distribution af content, både organisk og betalt på Siemens’ kanaler. Vi har holdt modereringsvagterne i vores team, selvom det typisk er noget større virksomheder hyrer et bureau til. Vi tror på, at det giver en bedre kundeforståelse, at alle i gelledet sidder direkte og besvarer henvendelser – inklusiv folk fra andre teams i kommunikation nogen gange.

12:00 – 13:00
For ikke at blive sindsyg, også fordi jeg primært arbejder hjemmefra, holder jeg er lang og arbejdsfri frokostpause.

13:00 – 17:00
Om eftermiddagen er jeg ofte fanget i back-to-back møder. Vi er et globalt team og derfor har jeg en kollega i New York. Derfor lægger vi alle team-møder og projektmøder om eftermiddagen. Nogen af møderne er det vi kalder for ”jour fixes”, det vil sige tilbagevendende møder. Sådan nogen har vi blandt andet med Twitter, LinkedIn, Facebook og Google. Men det kan også være møder om den næste større brandkampagne, hvor jeg er lidt mere en konsulent, der giver anbefalinger baseret på vores data eller konceptudvikler med afsenderteamet. Jeg har med vilje en reminder i min kalender klokken 18 om, at nu skal jeg logge ud. Den er meget vigtig i vores peak-perioder, men heldigvis er det ikke en reminder jeg ser hver eneste dag. Jeg arbejder meget ud fra hvad jeg har lovet at levere, ikke ud fra hvor mange timer jeg arbejder. Så hvis jeg er færdig klokken 14 og har arbejdet over hele ugen, så tager jeg joggingsættet på og drikker en bajer på altanen. Det er fordelen ved altid at arbejde hjemmefra, ikke kun under coronaen: Jeg har sjældent en commute at tænke på."

Q: Hvad er det bedste ved din karriere? 
A: "Det er gået op for mig, at når du kan noget digitalt, så kan du ende i IT-afdelingen, du kan sidde i marketing, du kan sidde i kommunikation, i HR eller endda i forretningsudvikling hvis du har det rigtig godt med analyse. Jeg har været ansat til at lave UX, til at lave sociale medier, jeg har arbejdet på front end projekter, videoprojekter, forretningsprocesser og titusind andre ting. Jeg er ikke begrænset til at lave det samme resten af mit liv, fordi der findes komplekse IT-systemer i alle afdelinger efterhånden og sikkert også en masse data. Hvis du kan holde hovedet koldt i en kæmpestor virksomhed som Siemens, så kan du også få udbyttet af interne jobrotationer. Jeg har været her i 6 år, men jeg har allerede haft 4 titler og teams. Det synes jeg er sjovt. Det er ret sjældent at man hører folk sige, at ”corporate” er sjovt. Men det synes jeg! Det er her, der er de allermest komplekse processer og de allerstørste potentialer hvis man kan få dem løst. Det elsker jeg."

 

kea9 kea5

DET PERSONLIGE...

Q: Kan du fortælle os en sjov/anderledes ting om dig selv, og hvordan du bruger den i dagligdagen? 
A: "Jeg er faktisk et enormt usikkert og ængsteligt menneske. Det tror de fleste ikke på, heller ikke kollegaer jeg har arbejdet sammen med i årevis, for jeg virker meget selvsikker udadtil. Men det er jeg altså. Da jeg installerede min nye ovn i mit køkken tog det mig en uge før jeg turde bruge den. Det er dog en kompetence eller personlighedstræk, der gør, at jeg hele tiden stiller spørgsmålstegn ved, hvad jeg laver og hvad andre folk vil tænke om det. I mange år så jeg det lidt som en svaghed – også fordi jeg lod det dominere mig for meget. Men nu bruger jeg mig selv som en second opinion på alle ting jeg laver. Det betyder også ofte, at jeg hellere spørger en gang for meget eller tjekker tallene en fjerde gang. Ængstelighed er faktisk ok i små doser. Især hvis du står med budgetter til flere millioner euro."

Q: Hvad er din favoritbog at læse eller podcast at lytte til? 
A: "Min favoritbog er uden tvivl Don Normans ”The Design of Everyday Things”. Den burde være fast læsning i folkeskolen. Hvis du har set den der virale video om ”push/pull”-skilte på døre, så ved du hvad bogen handler om: Hvordan løser vi designproblemer fra en funktionel vinkel? Hvordan optimerer man en elevator? Hvorfor er elbiler dødsensfarlige? Mit yndlingscitat er: ”One of my rules for consulting is simple: Never solve the problem I am asked to solve. Why such a counterintuitive rule? Because, invariably, the problem I am asked to solve is not the real, fundamental, root problem. It is usually the symptom”.  Af samme årsag er jeg religiøs lytter af ”99% Invisible”, der er en design-podcast, hvilket i sig selv er fantastisk, for hvordan snakker man om design uden visuelle hjælpemidler? Generelt er jeg bare fan af mennesker, der ikke har en titel udover ”løse-problem-menneske”. Det er min drøm en dag bare at kunne bruge al min tid på at løse problemer – fra skydedøre til Rejsekort. Bare løse dem allesammen."

Q: Hvilken personlig præstation er du mest stolt af, og hvorfor?
A: "Da jeg fik i folkeskole og skulle beslutte, om jeg skulle i gymansiet, så skulle vi også anbefales af lærene til at kunne gå videre på gymnasiet uden optagelsesprøve. Eller sådan noget. Jeg havde virkelig mange problemer med min fysiklærer – nok på grund af mange ting, men blandt andet var jeg altid opsat på at eksperimentere med hans stringent planlagte forsøg. Hvis vi skulle lave et mini-hus med strømføring, så skulle jeg da lige se, om jeg ikke kunne lave en lysekrone. Jo, jo, den smadrede sikringen et par gange før jeg fik den til at virke, men jeg fik den da til at virke! Men altså. Min fysiklærer var ikke min største fan og han gav mig, hvad der i dag vist er en 02er og ”ikke anbefalet” til gymnasiet. Jeg kom dog alligevel på gymnasiet og fik en helt anden fysiklærer. I en popquiz om strøm (yes, strøm igen) fik jeg et rent 12-tal. Alle svar rigtige. Det er den dag i dag stadig min største præstation. Jeg havde fået at vide at jeg var elendig til naturfag i hele min skolegang og lige pludselig var der nogen, der så, at jeg bare var en over-achiever med meget dårlige bud på, hvordan jeg skulle over-achieve. Han hjalp mig opdage at jeg skulle lære spillereglerne for at kunne udfordre dem."

Q: Hvis du kunne vælge at gøre hvad som helst i løbet af én dag, hvad ville du så vælge at gøre, og hvorfor? 
A: "For at være helt ærlig ville jeg nok bare blive hjemme og ordne et eller andet i min lejlighed. Det er et dødsbo fra 70erne og jeg har selv bygget alting. Men fordi jeg altid har så åndsvagt travlt på arbejde eller med alle de andre ting jeg laver, så får jeg aldrig gjort noget. Det har taget mig to år at få lavet køkkenet færdigt. Jeg har vitterligt lige hængt fliser op og jeg mangler stadig silikonefugen ved bordpladen. Jeg tror jeg ville sove længe og ordne silikonefugen!"

Q: Hvis du kunne spise middag med fire personer, levende eller døde, hvem ville du så vælge, og hvorfor? 
A: "Først og fremmest Alan Turing. Både computer- og gay icon. Han var med til at opfinde den moderne algoritme, brød enigma-koden og skulle bare gennemgå alt, alt for meget (inklusiv kemisk kastration) selvom han var en absolut helt. Det ville varme mit hjerte, at han fik en lækker middag. Han behøvede ikke engang snakke med mig.
Næste gæst skulle være Laura Jane Grace fra punkbandet ”Against Me!”. Hun er for det første transkvinde i rock-miljøet, hvilket er fantastisk inspirerende og en repræsentation, der er enormt vigtig. Men hun er også bare en regelbryder på alle leder og kanter.
Så ville jeg også invitere Nanna W. Gotfredsen, verdens sejeste jurist, der nok er den dansker, der har gjort mest for gadens folk. Ikke nok med, at Nanna har formået at hjælpe gadens folk juridisk, så har hun også fået dem længere frem i folks bevidsthed, og gjort dem menneskelige i almindelige folks øjne igen.
Sidste levende billede, skulle være et menneske jeg havde i alt for kort tid: Nemlig min Morfar. Min Morfar, eller Moffe, var guldsmed og vidunderlig kreativ. Hvis du søger på Arne Johansen (nej, ikke Jacobsen) så kan du stadig finde hans smykker til salg over hele verden. Han døde allerede da jeg var teenager og jeg har 10.000 spørgsmål jeg ville stille ham, hvis jeg kunne."

Q: Hvilket godt råd vil du give KEA studerende eller andre KEA Alumne? 
A: "Sørg for, at lære et håndværk. Verden er fuld af mennesker, der ikke kan andet end at fortælle andre, hvad de skal gøre. Vær én af dem, der selv kan gøre noget. Jeg kan parafrasere den klogeste kvinde i verden, Brené Brown: Der er mange kritikere i denne verden. Der er altid masser af plads på den bagerste stolerække i salen, til folk der synes de kunne gøre det bedre, end dem på scenen. Men de vigtigste mennesker vil altid være de, der gør. Dem der står på scenen og tager tæskene. Dem der koder, dem der lægger murstenene, dem der syer tøjet, dem der skyder videoen. Bliv ved med at gøre, eller skabe. Lad jer ikke forføre til at blive en ligegyldig mellemleder, der fortæller andre folk, hvad de skal gøre, men aldrig selv har skabt noget. Lad være med at blive ”projektlederen” der skal lede en projektgruppe af folk der skaber, men ikke har et håndværk selv."

➜ SE ALLE MÅNEDENS ALUMNER

➜ NominÉr til månedens alumne