Stillingen som rektor på KEA vil snart blive slået op. Indtil den rigtige kandidat er fundet, er der indsat en interimsledelse, der sikrer den daglige drift og nye initiativer.

KEA har siden etableringen i 2008 gennemgået en positiv udvikling med stor vækst med flere nye uddannelser inden for teknologi, it, design og byggeri, hvormed antallet af studerende er steget fra ca. 2.300 til 5.000 årsværk, og antallet af medarbejderårsværk er fordoblet fra ca. 260 til 520. Samtidig er KEA blevet institutionsakkrediteret, hvilket giver KEA bedre muligheder for at sikre et relevant uddannelsesudbud af højeste kvalitet.

Den nye rektor skal videreføre og videreudvikle KEA som en af Danmarks førende uddannelsesinstitutioner indenfor videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og omsætte vores strategi om at gå fra viden til produkter i alle KEAs uddannelser.

Indtil den nye rektor er fundet, er der indsat en interimledelse på KEA, der vil varetage den daglige drift, herunder den overordnede ledelse samt prioritering og igangsætning af initiativer, der sikrer KEAs fortsatte fremdrift.

Interimsledelsen består af:

  • HR og Kvalitetschef Miriam Skjalm Lissner (ordførende)
  • Direktør Jesper Rasmussen
  • KEA Studieservice Eva Valcke
  • Programchef Niels Benn