Otte studerende fra MMD er blevet inviteret af CPH:DOX til at vise deres to filmproduktioner under dokumentarfilmfestivalen 2015.

Filmene er skabt af 1. semester studerende på et forløb, der handler om videoproduktion til nettet. De har haft én uge til at lave en dokumentar til CPH:DOX-projektet ‘Everyday Project – Ordinary People – Extraordinary Stories’. 

Visningen finder sted i Cinemateket den 9.november under dokumentarfilmfestivalen.

Den kommende generation af historiefortællere - holdet af 1. semesterstuderende på KEA's multimediedesigneruddannelse har brugt den seneste uge på at producere videoer til Everyday-temaerne Escape og Obsessions, og har skabt nogle både fine og stærke Everyday-fortællinger, der nu er tilgængelige på Everydayproject.

Everyday kårede den bedste video og belønnede holdet bag med fribilletter til CPH:DOX. Anne Højklint, Benjamin Rugholm, Jeppe Lønow og Nikolaj Agervold løb med æren på baggrund af deres portræt af skuespilleren Mikkel Kaastrup-Mathew og hans overvejelser om tilværelsen på de skrå brædder.

Se filmen "Hverdagens Skuespil" her - og stort tillykke til holdet bag filmen!